Måned: juni 2014

Resten af lørdag var transport-dag.
Brugte lidt tid ved Skagafjordur, hvor vi tog omvejen ud til kysten.
Der var et fint område ved Saudákrókur.
Mødte svensk grupppe på ca. 12. Fly til Keflavig og 2 mini busser.
De var på vej til Myvatn og videre mod nordøst.
Holdt pause ved alt for varm sundlaub ved Blönduós. Nis fik ikke bad men jeg fik sovet en times tid.
Videre af 1’eren – senerer 59 og 54, som var grusveje men i rimelig forfatning.
Den var over midnat da vi slog lejr ved Stykkishólmur.

Søndag stod vi tidlig op og tog færgen til Flatey.
Stadig på jagt efter Torshanen, men fandt den ikke.

Landbruget på Flatey er opgivet og der er langt græs overalt og søerne er tilgroede.
Den vestilge del at øen er lukket for adgang, så der kom vi jo ikke.
I forhold til andre steder vi har været var det småt med vadefugle.
Men stor ternekoloni og en del Tejster ved kysten.
Et hotel på øen var det stadig – skulle være rigtig mondænt.
På havnen var en nedlagt fiskeauktionshal shinet op med gule blikplader og nye vinduer.
Fungerede som kombineret ventesal, cafe og souvenierbutik.
Der var udstillet alskens gamle sager og inventaret var møbler fra 60’erne.
Rigtig fint lavet med simple midler.

Overnattede på camingplads i Grundafjördur.

Artslisten er nu flyttet til menulinien øverst

Uorden i rækkefølgen er nu rettet!!

Tak Henning

Var rundt ved Dettifoss og Selfoss vandfaldet, Helvedes Køkken og Krafla. Spændende at de islandske naturkræfter for fuld udblæsning.

Brugte resten af dagen til at nå til Akureyri, hvor vi uforvarende kom til at slå vores telt op i noget der endte i en kæmpe familiefest. Pangfarvede tøj og hatte, balloner og bajere. Det var 12 søskende der samledes fra ældst til yngst – 120 mennesker. Så det blev sent før der blev ro.

Først vil vi se lidt på Akureyri og så se at nå Snæfjlellsnæs

Tæt på campingpladsen lå en række drivhuse drevet af underjordisk varme. De havde fine tomater, agurker og peberfrugter.
Vi købte et mindre lager – God smag, men selvfølgelig ikke som danske …
På vej til Myvatn var vi omkring et vandkraftværk ved Laxa elven – 13MW kunne det producere.  I den opstemmede sø der var bag værket lå et par Islandsk Hvinand.
Vi så dem ret tæt på – fin majestætisk and!
Nær Myvatn lå der store områder med størknet lava.
Det lå hulter til bulter og var brækket op i mindre stykker.
I byen Rejkjahild købte vi ind.
Det sidste af Lisbeths rugbrød var blevet muggent så vi måtte gå over til islandsk næsten hvidt brød.
Mens vi spiste frokost kikkede vi på fugle i søen. Der var rigtig mange Troldænder og Bjergænder. De havde masser af ællinger der svømmede rundt i en pærevælling.
Mod syd så vi efter en lidt afsides camping plads – selv om den var med på kortet var den nedlagt for 15 år siden.
Der var til gengæld nogle havarerede gamle tørvehuse. Lavablokke yderst – tørv indenunder.
Ved broen over Laxa elven skulle der ret sikker være strømand – men vi så ingen. En enkelt Islandsk Hvinand – det var vist det.
Lavede varm mad – det er ellers ikke noget vi bruger.. Salat af islandske grønsager + majs. Kogt ris og steget pølse.
Vi har diskuteret den videre færd og har opgivet at komme til Latrabjarg fuglefjeldet. Tiden er for knap – Nis skal hjem den 3/7.
Sidder nu på campingpladsen Hlid i nordenden af søen. Har en storslået udsigt over søen, fjeldene og krateret Hverfell.

På vej til Husavig kikkede vi lige søerne igennem igen og fandt Islandsk Hvinand.
På en klippetop nær Vikingvatn sad en jagtfalk. Vi lod bilen trille forsigtigt og kom ret tæt på den. Som de andre vi har set så fløj den efter nogle minutter.

I fjorden ved Husavig kikkede vi efter hvaler og så også nogle stykker på lang afstand.
Var rundt på havnen i Husavig – så hval-turbådene.
De sejlede hver time og virkede noget overfyldte med mennesker,
så vi bestemte at det orkede vi ikke.
Kikkede så på det næste elv-delta område vest for Husavig.
Der skulle være Torshane i området, men vi fandt den ikke.
Fortsatte mod Myvatn ad vej 87 og stoppede ved campingpladsen ved Heidarbær.
Den lå ved et Sundlaug – badehus drevet af varme fra undergrunden.
Det er Nis helt vild med, så det var lige der vi skulle overnatte.

Vi vågner op til en solskindsdag.
På vej til sulefjeldet sidder der pludselig 2 unge Jagtfalke på en klippetop.
Der går nogle minutter – så letter de og forsvinder ud over Melrakka…
Den  vi søndag var en voksen fugl – måske de er i familie??
Vi skal igennem et led på vej ud til enden af vejen  ved Núpskatla. Her er der rigtig mange Havterner. Mange har dununger – de er rigtig søde og piler afsted. De voksne er meget aggressive og dykker ned over bilen. Den har nok fået nogle ekstra klatter oven i den ellers støvede oversfade.
Der er nok en kilometer at gå ud til fjellet. Først hen over en dæmning af runde sten i mange farver. Så op i 100 meters højde på en græsklædt klippe.
Fuglefjellet er 2 cylindriske kæmpesten der ligger lidt fra land.  Sulerne yngler på toppen af den ene klippe og lidt nede på den anden. Der er mindst 200 par.

De flyver bestandiog rundt i området og er ikke så svære af fotografere. Der er sol og dejligt medlys.
Her yngler også Lomvier, alke og Malemukker. De ligger på hylderne nede af klipperne.
Malemukkerne kredser også rundt medens alke og lomvier mest sidder på deres hylder eller på vandet.
En enkelt Alm. Kjove kommer forbi.
Vi sidder i mange timer og nyder synet og tager billeder.
Herlig oplevelse. Sulen er en af mine yndlingsfugle – så den lige så tæt på for mange år på Mykenæs på Færøerne.

Sydpå ad 85 kommer vi forbi Lundur – her er foruden en badehus et størrer skovområde.
Her finder vi Gråsisken og Mosehornugle – leder også efter Skovsneppen, men finder den ikke.
Leder også efter den campingplade der skulle være i byen, men der er ingen skilte, så vi fortsætter sydpå.
Vi krydser den store elv, og kommer til Asbyrgi. Her vrimler det med mennesker og alskens campinggrej.
Det tiltaler os ikke, så vi kører tilbage til Lundur og finder nu også den hemmelige campingplade.
Vi er de eneste gæster så her er fred og ro til at få mad og nyde midnatssolen på Sct. Hans aften.

I dag startede med kontor – postkort dagbog osv.
Så vi kom sent afsted.
Kikkede på endnu er elv-delta – her er sandet sort! Endnu en facet af den omskiftelige islandske natur.
Ingen hemmelighed at vi var på jagt efter Der Rote Franje Poot, også kaldet Torshane…
Den er meget sjælden ynglefugl hen, men skulle være i dette område.
I en lille sø fandt vi 100+ af dens nære familie Odinshanen. De er i det hele taget alle vegne.

Søen Skáftatavatn er dannet ved et jordskælv.
En 10 kvadratkilometer stort stykke grundfjeld er sunket nogle meter – senere fyldt op med vand og vupti så har man en sø.
Det var i 1976 det skete så det er ikke så langt væk.
Her var for nylig lavet et fint fugleskjul. Ellers er det ret svært at komme tæt på denne og også søen Vikingavatn
Vi kørte tilbage til den fine campingplads ved Lundur.

Og ingen franjepoot.

Søndag kører vi sydpå ad den gamle vej øst om bjergkæden Bláskrida.
Er på udkik efter Jagtfalken. Den er meget sjælden – næsten udrydet af bla. ægsamlere.
Nis kikker på alle udkiksposter og hylder på høje stejle fjelde.
Mange kilometer genemsøges uden resultat. Vejen mod syd er i dårlig forfatning
– mange store sten skal undgås og når vi møder strækninger med vaskebræt skal det værste undgås.
Tilbage i Rauferhöfn tanker vi bensin og proviant.
Kører nu nord om Melrakkasletten.
Ser det meget fotograferede hus under ombygning – Det rustikke bliktag er erstattet med noget meget blåt moderne tag. Men der er stadig stillads omkring huset.
Sidst på efter middagen når vi nordvest hjørnet af Melrakka – det er begyndt at regne men vi kører alligevel til Núpskatla.
Her er der en kortere gåtur til sulekolonien.
Vi beslutter at vente til mandag – det regner og lyset svinder og er fra nordvest.
Det kan ikke lade sig gøre at fotografere sulerne ordenligt.
På vej videre kikker Nis igen efter Jagtfalk ved fjeldet Gefla. Her er der bid!
Vi ser den i få minutter og så forsvinder den ned bag fjeldet.
Det er sent da vi når canpingpladsen Kopasker. (Fin gratis plads)

I går startede dagen med lidt regn men det klarede op.

Kikkede omkring ved Vopnafjördur. Fine flade områder og nord for byen var der flere Islommer. Igen en stor fantastisk fugl. Når den dykker vælter den sig næsten ned i vandet, ikke som de andre lommer der elegant springer.
En afstikker til byen Bakkafjörddur. En by der næsten er gået i stå. Forfald alle vegne – havnemolen er ved at gå i opløsning fordi cementen smuldrer og armerings jern stikker frem. Mange huse er ubeboede ligesom industri huse ved havnen.
Men forfald udfordrer de fleste med et kamera – der er motiver alle vegne.
Langs havet er der masser af Ederfugle med dununger. Hannerne folder sig ofte for sig selv i store flokke.
På en klippe i havet var der Skarver og de vanlige Mallemukker.
Undervejs passerede vi store områder med Havternekolonier

Vi kører på vej 85.
På vej tværs over Langanes holder vi pause og får noget mad. Går en lille tur – landskabet er dækket af små tuer med et rigt blomsterflor. Blomsterne er alle i miniformat men meget farvestrålende. Engelskgræs er her 3-7 cm høj – hvis ikke lige den står et sted med meget læ.
Ved afkørslen til gården Hild er videre trafik kun for firehjulstrækkere – så vi vender om.
Langs kysten ligger masser af drivtømmer og en bred vold af runde, sorte sten.
Engene bag ved er fyldt med vadefugle – ryler præstekraver kobbersnepper osv. dertil en masse terner.

Fortsætter af 85 som bliver til bred moderne landevej. Videre ad 874 som er lige så fin og ender i Raufarhöfn på en lille fin campingplads.
Byen virker mere driftig end meget vi har set – husene er velholdte og der er flere butikker.
Uden for byen flyver en fjeldrype op, men sætter sig lidt væk. Vi holder og nyder synet af den – lidt efter flyver den væk.

Vi kørte først ad vej 947 til Höfn. Her er der et fint sted med en koloni af søpapegøjer.
Det er lidt turist arrangeret – der er lavet trapper og platforme hvor man kan komme rigtig tæt på fuglene.Der yngler også Rider og Mallemukker. Regnen blev lidt påtrængende og vi kørte tilbage til Bakkegerdi. Det blev da vist også til et par billeder…

I havnen så vi en lille flok strømænder:

Regnen stilnede af og tilbage over fjeldet ved Unaós gik vi ud mod nordkysten.
En hvid pæl formet som en sneugle fik os til at tage vandrestøvlerne på…
Nordkysten her har sort sand og flotte græstuer med stærk grøn farve. (omslaget af Birthes bog)

Vi krydsede elven ved et stort kraftværk / vandfald og fortsatte nord på af 926. Ved Húsey skulle der være en sø med mange fugle. Det viste sig dog at være ret opreklameret.
Men langs den temmelig dårlige vej med spor og løse sten, var det kjoveland.
50+ af både Almindig og Stor Kjove. Vejen endte ved en gård med vandrehjem og en masse islandske heste. Elvdeltaet var ret bredt – skrænterne var af løst matetiale og dandede meget ensartede snorlige skrå skrænter.Med mange farvenuancer – så ret flot ud.
Tilbage til Vej 1 og straks nordpå ad 917. Vi ville krydse over fjeldet og lave genvej til Vopnafjördur. Ved Landsendi bleg genvej til omvej – der var Ófært Impossible over fjellet, så vi måtte tilbage.
Var ved Vapnafjörur ved midnat og fandt campingpladen.

Her til morgen er det begyndt at regne og vi laver nu kontor mens vi venter på opklaring.
Nis kolder styr på artslister over fuglene og hvor vi har set hvad.
Jeg har brugt en mindre formue i gebyr til at lave virus og windows opdateriger – Klogere, men ikke rigere …
Nå, man skal lære at begå sig.