Måned: juni 2016

Kørte fra Latrabjarg søndag morgen i stille regnvejr.

Op over fjeldet nogle gange og nåede til Bildudalur.
Det var nogenlunde hvad jeg ville nå, så jeg tog en sidevej 619.
Der var flotte høje stejle fjelde og en lille strimmel lavland langs kysten.
Vejen var ikke for god – der var masser af store sten jeg hele tiden skulle udenom.
Man tænker meget på motorens bundkar. Det skulle jo ikke tage skade!

Noget fremme tænker jeg på at vende om og køre tilbage.
Så møder jeg en minibus ned nummerplade THOR2.
Den havde jeg set på Latrabjarg.
Så hvis han kører 10-12 turister 25 km ud af en hullet grusvej – ja, så må der da være et eller andet derude??

Det var det også. Og slet ikke noget jeg kunne ha regnet ud.

Der var faktisk noget liv i de få huse der var omkring det noget særprægede hus. Hvem ved om ikke der med tiden komme en del turistbusser eller nogen som mig forbi…
Der var også et lille toilethus.
Så jeg bliver natten over og får lavet noget skrive arbejde – mens det regner.

En tankstation, en Samkaup med cafeteria og lidt huse omkring.
Her landede jeg og der var fodbold i cafeteriets TV.
Jeg vidste godt at Island skulle spille mod England.
På første række ved TV’er var pladsen reserveret til nogle unge knægte.

De fordrev ventetiden med lidt computerspil på mobilen…
Det skal siges – der skal meget til før jeg interesserer mig for fodbold.
Men denne aften udholdt jeg først slutningen på Italien-Spanien, en masse reklamer, studie optakt på islandsk, direkte kommentarer fra Nice på islandsk, flere reklamer på islandsk, spillerne på banen, ud igen, ind igen, national sange …….

I dagens anledning var der halv pris på baconburger, chips og soda. Det nappede jeg.
Og så går der ikke mange minutter – straffespark og 1-0 til England. Mon ikke den kamp var afgjort??
På vej ind i købmandsbutikken ved siden af for at købe lidt fornødenheder, lyder der et kort skarp brøl inde fra cafeteriet. 1-1.
Nåe ja, mig tilbage – nu måtte jeg se resten af kampen.

Kampen blev ved med at være spændende, men det var lige som englænderne havde meldt sig ud af alting ().
Især de sidste minutter hvor de 90 minutter var gået var nervepirrende. Så fløjt da for helvede dommer.
Lokalet dirrede af spænding og så endelig forløsning.
Det blev hoppet lidt og råbt lidt og svinget med flagene.
Nu skal man jo heller ikke skabe sig….

En sjov intens oplevelse et lille sted mod vest.

Der er udgivet en bog med rigtig flotte billeder fra og om Island for nogle år siden og den kan stadig købes i boghandler og turistkontorer alle steder på Island. Forsidebilledet er af dette hus. Det findes selvfølgelig i virkeligheden.

Jeg snakkede med ejeren. Den velholdte del af huset. Den anden ejer gør ingenting ved sin del, som han sagde. Men han havde nu ikke fået noget ud af det med billedet. Men hvis jeg kunne sælge billeder af hans hus så var jeg da velkommen…..

Og et par andre huse der skille sig ud.

Tidlig søndag morgen. Der regner stille og ingen blæst.
kom hertil i forgårs aftes også i regnvejr, men i går var en fin dag.
Startende med meget tåge, som heldigvis lettede i løbet af formiddagen.
Var 2 gange på fjeldet i går.

Latrabjarg ligger helt mod vest på ‘geviret’. Det er faktisk det vestligste punkt i Europa.
Fra fyrtårnet helt mod vest strækker et højt stejlt fuglefjeldet sig 14 km mod øst.

Jeg var her i august 2014. Da var alle fuglene færdig med at opfostre unger og var taget på havet.

Standard farven har i mange år været hvid. I perioder var forskellige nuancer af grøn også populære.
Enkelte har brugt sort, men det har aldrig rigtig slået an.
Denne pink/lyserøde er et godt bud på en fornyelse inden for wrapballer.

Måske også stakken af baller hjemme ved gården vil tage sig rigtig godt ud med den nye mere feminine farve …

 

Nå, et er skæg og ballade.

Hø er næsten den eneste afgrøde islandske landmænd ‘dyrker’. Tidligere var det et værre mas at få tørret høet før det kunne gemmes til vinterfoder til dyrene. Især i det våde klima.

Nu pakkes det halvtørre græs ind i plastik og så kan de holde sig til vinter.

Jeg har set enkelte små korn- og rapsmarker. Men efter dansk standard var det noget sølle noget.

 

Startede tidlig den morgen. Klokken var kun 6 da jeg begyndte med at lave kaffe.
En time senere var jeg ved det geotermiske kraftværk, med et net af rør der forgrener sig langt ud i landskabet.
Her samles meget meget varmt vand sammen til wærket der er på 30MW.
Og dampen vælter ud af køletårnene.
Imponerende anlæg.

Længere fremme kom jeg til den grønne sø der ligger i bunden af et krater.
Man kan gå rundt langs kanten, men man kan også la være.

Der var en del udbrud i området 1975-84 – det er jo ikke så længe siden.
På grund af faren for nye udbrud var området herefter lukket af – men mange turister vovede sig alligevel ind for at se.
Nu er lukket helt op. I højsæsonen opkræves der ligefrem entre for at få adgang.

Det var en kold morgen – 9 grader og godt med vind.
Så jeg havde godt med tøj på.
Det var en gåtur på nogle km gennem lava området. Og ikke den lige landevej.

Vel ankommet til halvøen Langanes gik overvejelserne på om jeg kunne køre til fuglefjeldet på nordenden af Langanes.
Tidligere har de sidste 20 km været klassificeret til at være F på linje med vejene i højlandet.
Her må man absolut ikke køre med almindelige biler men kun med deciderede 4-hjulstrækkere.
Det er det vist rigtig god grund til.

På internettet har jeg dog flere steder set af F-klassificeringen på vejen er fjernet og nogen fortæller at man i god alm bil godt kan køre derud.
Men der stod stadig et skilt at vejen kun var for 4×4.
Spurgte manden på campingpladsen – han vidste ikke rigtig.
Jeg kunne spørge manden i svømmehallen – han skulle vide alt om egnen her.
Men han havde selv været der ude sidste sommer i en Yaris.
Dermed var min beslutning taget – hvem vil stå tilbage for en Yaris.

Tidlig næste morgen begav jeg mig afsted ad en smal, hullet, stenet og meget ujævn grusvej det 20 km.
Det tog lidt tid. Men vejen var tør uden lumske vandhuller.
Det var ikke den bedste vej – men heller ikke den værste jeg har prøvet her på Island.

Det var et fint sted jeg var kommet til.
2km fuglefjeld med en sulekoloni.
Der er kun 2 sulekolonier på Island man kan komme tæt på.

 

Jeg blev der hele dagen og da risikoen for at møde modgående trafik var stilnet af, begav jeg mig stille tilbage til mere ordnede veje.

Vågnede tidlig morgen på camping pladsen i Baggagerdi.
Efter bad og havregryn (ingen af delene havde jeg fået i nogen dage) var jeg hos papagøjerne igen.

Disse fugle har en herlig indvirkning på mennesker.
Folk lister næsten forbi for ikke at forstyrre dem på vej op af trapperne.
Alle smiler. Så det er til at blive glad af.
Fuglene trives også. Som et af de få steder på Island og måske i det hele taget,
så har de her held med fiskeriet og kan skaffe fisk til deres unger.
Andre steder sidder papegøjerne bare og venter på bedre tider uden at få unger.
De kan godt nok blive over 25 år gamle, men det er jo ikke nogen løsning på langt sigt.

 

 

I øvrigt var brusebadet et med møntindkast. 4 gange 10 kr for 4 minutter.
Lidt dyrt måske (En islandsk krone er dog kun 5 danske ører værd)
Havde købt 8 mønter af campingdamen da jeg ankom. Så burde jeg da være garderet.
At stå med sæbe i håret mm og vandet bare stopper…
Der var ikke engang koldt vand til plan C.
Stop jeres dumme fantasier!!
Nå alt var parat – indkastede 4 mønter – der skete intet.
Hvad gør man så??
Ingen plan B!
Prøver med en mønt til – Yes – lidt efter kommer der varmt vand.
Dvs. man skal hele tiden holde vandet i gang ved at trykke på en ventil.

Nå hva, vil nogen af jer nok sige – møntindkast der ikke virker — det har han fandeme rigtig godt af!!

Alt lykkedes. Ren og nyvasket. Ingen sæberester. Næsten ingen panik. Og lige akkurat vand nok.
(Vandet er i øvrigt meget blødt så der skal næsten ingen sæbe men oceaner af vand til – finder man ud af)

Resten af dagen gik mest med at køre til halvøen Langanes

Fra skibet var det tydeligt at Alaska Lupinerne stod i fuld blomst.
Det er et godt tegn på at det har været en tidligt forår og ikke som 2015 hvor det vist aldrig rigtig blev hverken forår eller sommer.

Disse lupiner er en særlig slags der blev importeret til Island i slut 40’erne.
Mange områder på Island er næsten ørkenagtig med næsten ingen vegetation.
Her blev lupinerne sået. De bredte sig og var rigtig gode til at holde på sandt.
Fårene spiser dem nødig og nogen steder dækker de nu kæmpe områder.
Så lidt for stor en succes med disse lupiner.

Ude af færgen og problemfri gennem tolden.
Skyet med lidt sol af og til.
Først over fjeldet og et dejligt gensyn med et kik ud over dalen med Egilstadir.
På toppen var der en del sne, men ikke så meget som jeg havde forestillet mig efter div. webcams.

Videre mod nord og småsøerne tæt ved havet.
Odinshønsene, kobbersnepperne, sangsvaner og havlitten ved broen.
Alle var der – dejligt.

Ved Baggagerdi Høfn var søpapegøjerne godt igang – hentede fisk til ungerne!
Lover godt for at jeg kan se ungerne inden jeg tager hjem.
Jeg tror ikke kan blive træt af at se og glædes over disse søde og charmerende fugle.
Riderne havde også unger. Mallemukerne rugede og småkivedes.

Tilbage ved byen var der 30 strømænder som var ved at sætte sig på klipperne for natten.

Jeg har brugt ordet gensyn nogle gange – og det er det, det er!!

Tirsdag var jeg tidlig oppe – allerede kl 4.
Lidt morgenmad og kaffe. Så farvel og afsted.
Meget lidt trafik, så jeg var tidlig i Hirtshals.
Så først vente i en kø, så den næste.
Sejladsen tager 46 timer + det løse med af og påstigning.
Færgen bliver totalt stoppet med køretøjer.
Det er et facinerende skuespil at se færgefolkene pakke ind og ud.
Hver en millimeter og hvert hjørne bliver udnyttet til det yderste.
Det kniber også af og til med at få viklet bilerne ud af hinanden igen.

Jeg havde køje i en couchette, helt nede i bunden af skibet.
Til forskel fra sidst var der pillet en etage af køjerne: så nu kun 2 etager.
Det var jo ren luksus – med 3 etager kunne jeg ikke engang sidde i køjen uden at skulle bukke hovedet.
Første store begivenhed var Shetlands øerne. Der var mange meninger om hvornår vi ville passere.
Jeg var oppe (af alle trapperne) den første gang ved 4 tiden. Der var der ingen øer, men et par timer senere dukke de op.
Med øerne kom der masser af suler. Store flotte fugle der ofte kom tæt på båden eller bare svævede tæt forbi.
Mallemukkerne dukkede også op.

Senere på dagen kom en flok delfiner forbi skibet. Det vakte stor ståhej i Skybaren. Alle skulle se og tage billeder.
Der var dog ikke meget at se. Kun et kort øjeblik ku man se deres ryg og rygfinne – så var de væk igen.
Men vi så delfiner!!

Senere på eftermiddagen kom vi til Færøerne. I Torshavn var kongeskibet også på besøg, så der var afspærringer og ståhej på havnen.
Min niece Sine har sommerjob på sygehuset i Torshavn.
Hun var på arbejde, men jeg fik vinket til forældrene som pt. besøger Færøerne og Sine, nu lejligheden byder sig.

Endelig blev blev det torsdag morgen – tidlig. Var oppe som en af de første. Der var tåge og dækket var vådt, som havde det regnet.
En kort overgang ku man se lidt fjelde gennem skyerne, men så lukkede tågen til igen.
Pludselig var vi tæt på land og længere fremme var der en plet sol. Nu blev det taget billeder!!
Og øverste dæk var fyldt med mennesker.

Efter 2 døgn hvor alles rastløshed og tålmodighed var blevet prøvet af var vi endelig fremme.
Så kom skuespillet med at få viklet bilerne ud af skibet. Ret underholdende at se på.

Vejret var lunt med lidt sol næsten ingen vind. Efter lidt omorganisering af bagagen kørte jeg nordpå til ‘lundeland’.