Vel ankommet til halvøen Langanes gik overvejelserne på om jeg kunne køre til fuglefjeldet på nordenden af Langanes.
Tidligere har de sidste 20 km været klassificeret til at være F på linje med vejene i højlandet.
Her må man absolut ikke køre med almindelige biler men kun med deciderede 4-hjulstrækkere.
Det er det vist rigtig god grund til.
På internettet har jeg dog flere steder set af F-klassificeringen på vejen er fjernet og nogen fortæller at man i god alm bil godt kan køre derud.
Men der stod stadig et skilt at vejen kun var for 4×4.
Spurgte manden på campingpladsen – han vidste ikke rigtig.
Jeg kunne spørge manden i svømmehallen – han skulle vide alt om egnen her.
Men han havde selv været der ude sidste sommer i en Yaris.
Dermed var min beslutning taget – hvem vil stå tilbage for en Yaris.
Tidlig næste morgen begav jeg mig afsted ad en smal, hullet, stenet og meget ujævn grusvej det 20 km.
Det tog lidt tid. Men vejen var tør uden lumske vandhuller.
Det var ikke den bedste vej – men heller ikke den værste jeg har prøvet her på Island.
Det var et fint sted jeg var kommet til.
2km fuglefjeld med en sulekoloni.
Der er kun 2 sulekolonier på Island man kan komme tæt på.
Jeg blev der hele dagen og da risikoen for at møde modgående trafik var stilnet af, begav jeg mig stille tilbage til mere ordnede veje.