Jeg var jo i Reykjavik søndag nu lejligheden bød sig.
Islændingene var i topform og verdenspressen var der.
Jeg boede på camping 3 km fra centrum.
Festlighederne var i gang da jeg ankom til fods sidst på eftermiddagen.
Gik efter lyden af trommer og skrålende sang.
I en smal passage mellem to værtshuse var den hårde kærne af supportere forsamlede.
Der var en interimistisk pølsevogn, trommer, masser af rytmeinstrumenter og et musikanlæg.
Kamerafolk og kommentator til islandsk TV.
Og så fik den ikke for lidt med sang og musik – og sikker også direkte TV.
Det varede en halv times tid – så var det videre rundt i byen.
Jeg var egenlig sulten. Så hvad ville være mere passende end en islandsk hotdog.
Helt tæt ved torvet ved Altinget var der pylsa at få.
Så jeg købte i vildskab en Bacon Hotdog and Soda.
Der var borde man ku sætte sig og først kikkede jeg lidt på det jeg havde købt.
Tog billede og gik så ombord.
Den var stor og bred.
Det viste sig at det meste af fyldet var syltet rødkål og lidt rå finthakket løg.
Og så bacon -forstås.
Nærmest ovenpå lå pølsen – lidt fersk, men ikke ligefrem lille.
Hele sagen havde så fået en pæn stribe dressing i zigzak.
Den skulle ligesom angribes lidt fra begge sider.
Der kom en spinkel japansk pige og spurgte om hun måtte side på bænken over for mig.
Selvfølgelig – hun havde lige købt en pylsa magen til min.
Også hun var lidt betænkelig. Vi grinede og tog billeder af hinanden.
Da jeg havde fået min ned, lod jeg hende i fred med hendes kamp.
Det rumlede svært i maven da jeg var kommet til køjs på campingpladsen.
Længe vendte jeg mig rastløs og utilpas i bilen og kunne ikke falde i søvn.
Det lykkedes dog, men hele næste dag var maven underlig oppustet og jeg havde virkelig fået mad jeg slet ikke var vandt til.