Der var jo storskærm og folk myldrede til.
Kamerafolk og kommentatorer fra mange lande var ankommet med grej og satellit forbindelse hjem.
Flere droner tog billeder fra luften.
Der blev varmet op med mål og præstationer fra de tidligere kampe, reklamer og masser af snak fra scenen foran skærmen.
Stemningen gik op og ned – men der blev ikke sagt meget i pausen.
Indimellem lige en gang islandansk klapsalver og Island Island Island…
Da det hele var forbi – var der ingen triste miner.
Folk sev ud i gaderne og supporterne havde slet ikke tabt noget mod.
De gav den gas ved et værtshus nær ved.
På vej til camping stødte jeg på Haffi og nogle andre fyre der sad og sang fædrelandets vemodige og drak øl.
‘I feel the spirit’ og de var glade og stolte.
De bød på en stol og gav den med flere sange.
Da de brød op sku jeg med, men jeg betakkede mig.
Jeg var radbrækket og øm i kroppen af at gå rundt i mange timer.
Så jeg forlod festen og sagde godnat.
