Et af mine ynglingssteder på Island.
Godt nok total overrendt af andre turister – forståeligt nok – men står man tidlig op så har man det hele for sig selv.
Lagunen på små 20km2 – foran et hjørne af den store Vatnajøkull – er fyldt med små og store isbjerge der til stadighed brækker af gletcheren.
En kanal fører is og vand ud i havet.
Ved højvande løber vandet dog ‘den forkerte vej’ og kanalen bliver tømt for is.
Man kan få sig en sejltur i løjerlige amfibiekøretøjer – reminiscenser fra Vietnamkrigen – eller blot i almindelige speedbåde.
Eller man kan kikke på det righoldige fugleliv omkring lagunen.
Omdrejningspunktet er en stor Havternekoloni.
Ternerne lever af fisk som de fanger i lagunen, kanalen eller i havet.
Men helst i kanalen ved lavvande.
Her blokerer de store isklumper delvis for vandet og der bliver masser af turbulens i vandet.
Når fisken er fanget og fuglene er på vej til ungerne i kolonien venter en flok af Alm. Kjove på at stjæle fisken.
Der udspiller sig heftige luftkampe hvor ofte både flere kjover og ‘supporter’ terner deltager.
Men kampen er jævnbyrdig – begge fuglearter er fantastiske flyvere.
Fascinerende at se på – og svært at fotografere – det foregår rigtig hurtigt.
Havternen overvintrer ved Antarktis. Uforståeligt at denne lille fugl på få hundrede gram, hvert år tilbagelægger noget svarende til en tur rundt om Jorden. På 3 måneder opfostrer 1-2 unger, som herefter er klar til rejsen til Sydpolen.
Storkjoven lever også i området.
Den er større og tungere end Alm. Kjove.
Og har ikke mange chancer i luftkamp med ternerne.
Så den vegeterer på ternerne ved at stjæle deres unger.
Der er til stadighed nogle Storkjover i kanten af ternekolonien.
Ind i mellen laver de angreb på kolonien. Så er alle terner i lufter for at forsvare. Ud over terneungerne er Storkjoven vist altædende.
Midt i ternekolonien bor en flok Bramgæs med unger.
De er mig bekendt udelukkende vegetarer, så ternerne lader dem i fred. Men gæssene nyder godt af, at ternerne stort set holde Kjover og Ravne på afstand.
Mellem stenene der holder på skråningerne ved kanalen bor Snespurven.
Den har travlt med at fodre unger med insekter.
Er man heldig hører man den synge sin søde lille trille.
Rundt omkring er der også voksne unger, der nu må klare sig selv.
Ser man godt efter mellem stenene nede ved vandkanten kan man måske finde Strømanden eller Harlekin Duck som den hedder på engelsk.
De står oftest bare og sover og bruger næppe megen tid på at fange fisk, da der er masser her.
Edderfugle med ællinger er der jo alle vegne, så de er også her.





















111111111111111111111111111
