Vågnede meget tidlig, det var tørvejr, så jeg kørte til fuglefjeldet.
Der var masser af Rider og Malemukker der sad på reder. Nogle hundrerder Lomvier.
Enkelte lunder stod i fjeldet og en flok på vandet. Men heller ikke her tegn på at de yngler.
En Storkjove kom forbi og en Tejst lå på vandet.
Foruden fjeldet var der adskillige skær. Ved et elvudløb lå adslillige ederfugle med ældinger.
Tilbage på campingpladsen faldt jeg hurtigt i søvn, så det blev næsten middag før jeg fortsatte østpå.
Det var et barskt landskab – totalt fladt. Mod nord høje fjelde med den ene jökull efter den anden.
Smeltevand og mange udbrud under bræerne har jævnet alt ud. Til tider fjernet veje og broer.
Derfor er der bygger lange dæmninger forstærket med stenblokke
– i et forsøg på at styre vand og mudder mod havet uden at afbryde vej 1.
For at sand ikke skal fyge sammen på vejen har man forsøgt at binde de kæmpe flader med vegetation.
Alaska Lupin, visse græsser og marehalm sås og mange steder er det også lykkedes.
Men store flader en bart sort sand, Med en enkel lav blomst eller græstot hist og her.
I fjelddalene flyder de store jökuller ned mod lavlandet inden de smelter.
Adskillige stedet kan man køre ind til der hvor de ender. Tit er her en lille eller større sø.
Når isen smelter koncentreres aske og sand til dynger ved disse søer.
Den største af disse søer er Jökulsatlon. Her brækker isen af og sejler ud i havet gennem en kanal.
Her i søen han man få sig en tur i nogle bedagede amfibiekøretøjer fra Vietnamkrigen.
Ikke mig.
Ved søer er der en kæmpe ternekoloni. Der er masser af fisk her.
StorKjoven snupper en terneunge når den har lyst og Alm. Kjove afpressse fisk som ternerne lige har fanget.
Et par sæler nyder også godt af de mange fisk.
Sådan går livet videre…
Der stod en enkelt Strømand på en sten ved kanalen. En han rigtig flot!
På vej for at finde camping mødte jeg en flok Bramgæs med unger – der var nok 100.
Og en ny til artslisten.
